Menu

Ny i ØBR

Hvis du overvejer at begynde til ridning, men ikke er helt sikker, så tilbyder vi en prøvetime.

Som nybegynder er der mulighed for at starte op på begynder/trækkerhold, som er 1/2 time om ugen.

På trækkerholdet hjælper en erfaren ung rytter med hesten – både i stalden før og efter timen og på ridebanen i det omfang, du har behov for det.

 

Vi har hold, der passer til alle aldre og niveauer og du er velkommen til at kontakte daglig leder og underviser Carina Kjeldsen for yderligere information om hold og prøvetime.

Kontakt daglig leder og underviser Carina på tlf. 41 11 23 47

 

Hvad skal jeg have på?

Når du kommer til din første ridetime skal du have bukser på, som er lavet af noget blødt stof, og eventuelt et par handsker. Du skal også have en hjelm (en cykelhjelm er fin nok) og sko/støvler/gummistøvler med en lille hæl (så du ikke risikerer, at foden smutter hele vejen gennem stigebøjlen). Det er ikke tilladt at have sandaler eller gummisko med snørre på.

 

Hvad gør jeg?

Når du har lavet aftale om prøvetime eller skal starte på hold, møder du 30 minutter før timens start. I den blå mappe står der, hvilken hest du skal ride på – mappen ligger enten i forhallen eller på bordet i ridehallen (alt efter om vi rider inde eller ude). Er du i tvivl, så spørg endelig ridelæreren eller en af de andre venlige mennesker i stalden – alle er søde og rare og vil gerne hjælpe.

 

Når du kommer til din ridetime må du forvente at skulle strigle og sadle ponyen/hesten op. Kom derfor minimum 30 minutter før timens start.

Husk – at strigle ponyen/hesten ordentligt og at rense hovene både før og efter timen. Efter timen vasker du også bidet på hovedtøjet.

 

Det forventes at man selv strigler og sadler op til almindelig holdundervisning. Er du i tvivl om, hvordan man sadler ponyen/hesten op, så spørg endelig nogle af de andre ryttere, for det er nemlig vigtigt, at udstyret ligger korrekt på ponyen/hesten.

Rideskolen har strigler og hovrenser i saddelrummet, men du er også velkommen til at medbringe dine egne.

 

Hestene trækkes ned på ridebane eller ind i ridehuset et par minutter før timens start. Når du kommer ind i ridehuset/på ridebanen, trækker du ind på midten, så ponyerne og hestene står side ved side – husk god afstand! Spænde gjorden endnu engang, inden du stiger op. Der skal benyttes skammel ved opstigning på både ponyer og heste med mindre ridelæren har sagt andet.

 

 

Når du har besluttet dig for at starte til ridning.

Efter prøvetimen skal du meldes ind i klubben. Ridelæren vil udlevere en indmeldelsesblanket(eller du kan downloade den her), der skal udfyldes og afleveres snarest og senest ved anden undervisningstimes begyndelse. Det kan ske, at du skal skrives på venteliste, hvis der ikke er plads på holdet.

Hvad koster det?

Når du går til ridning, skal du betale klubmedlemsskab og et månedligt kontingent.

Priser finder du her.

Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123