Menu

Lille ridelejr 2023

I sommerferien 2023 afholder Østerby Sportsrideklub ridelejr for de let øvede børn.
Denne ride lejr er for de børn, som selv kan sadle op og ride selv og der er IKKE hjælpere/trækkere tilknyttet.

Dato: Tirsdag den 27. juni – fredag den 30. juni. Vi starter kl. 09:00
Alle dage er med overnatning i medbragt telt eller i rideskolens store tipi. Det er også ok at sove hjemme, så møder man bare kl. 9 – 20 hver dag. Undervisningen og dagen tilrettelægges af Carina Kjeldsen.
Dagene er fyldte med hest, du lærer om hestens pasning, undervisning i hestens anatomi, måle en hest, placere en saddel korrekt, lærer at longere, ride uden saddel, tur ridning, springe samt pudse saddel og hovedtøj. Alle er velkomne. Man behøver ikke at være medlem af klubben. Så tag din bedste ven eller veninde med til nogle super hyggelige dage med heste og ridning.

Pris: 1400 kr. incl. morgenmad, frokost og aftensmad.

Forældreopgaver: Når I tilmelder jeres barn, så forpligter I jer samtidig til at tage del i de praktiske opgaver på ridelejren.
Hver dag skal der bruges én forælder til ”sovevagt” kl. 20-07. I skal stå for aftensmad på skift, gøre frokost klar, bage en kage, sørge for lidt oprydning samt rengøring af toilet.
Vi betaler naturligvis for dine udgifter til maden og afregning sker hos kassereren (husk kvittering).

Tilmelding: Det er ”først til mølle princippet” og ridelejren gennemføres kun ved tilmelding på min. 10 deltagere.
Tilmeldingen er bindende og sker ved at sende mail til kasserer@obr.nu OG indbetale 1400 kr.
til kontonummer: 0828 0010056640 eller mobilepay til nr. 79471.
HUSK navn på deltageren.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, så refunderes 75% af beløbet, hvis du melder fra senest to dage før dvs. den 25.06.23.

Huskeliste:
Ridehjelm, ridestøvler, sovepose, liggeunderlag, evt. telt, evt. sikkerhedsvest, skiftetøj, badetøj, håndklæde, toiletartikler, godt humør og for en sikkerheds skyld sygesikringsbevis.

Ved spørgsmål angående hvilken ridelejr dit barn skal med på, kan der skrives til Carina Kjeldsen på sms 41112347.
Ved praktiske spørgsmål angående måltider, sovevagt mv. kan man rette henvendelse til LILLE ridelejr koordinator Catharina Reventlow-Mourier på sms: 22603002 eller mail:
catharina@reventlow-mourier.dk

Vi glæder os rigtig meget til at se dig.

Mange hilsener
Østerby Sportsrideklub

 

Download info om lille-ridelejr 2023

Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123